Double Session

double_session2013På sommerferiens sidste dag var der budt op i Veddelev, der var stor trængsel for at komme på vandet og nyde de sydlandske tilstande.

Det er noget helt specielt når vinden er i Syd Øst, så sejles der i den sydlige ende af fjorden med smuk udsigt ind over selve Roskilde by med dens varetegn domkirken.

Forholdene var helt i særklasse, det blæste til iSonic 97 med 7.8, og samtidig med det kunne der sejles i badebukser, ikke kun shorty men i badebukser! Omkring et tiden måltes der 29 grader mens vinden pressede godt på og viste sig fra sin aller bedste side. Som om det ikke var nok, ja så var vinden så lun at man faktisk svedte mens man sejlede, det har jeg med sikkerhed aldrig prøvet i Danmark tidligere.

Endnu en fantastisk dag i Veddelev.

Men men men… hen på eftermiddagen lagde vinden sig, og hvis man ville fortsat ville nyde et par timer på havet, ja så var det om at drage Nord på. Martin Svej, Jens Ruskol og jeg besluttede os for at fortsætte i Lynæs, og det trods køreturen, skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

Vi fik en af de dage der var helt ud over det sædvanlige, og måske endda årets bedste. Helt perfekte forhold til igen at sejle med iSonic 97 og 7.8 i fint powerede forhold. Der blev sejlet til sent, og det var med en helt fantastisk dejlig følelse i kroppen at ferien næsten kunne sluttes af.

En helt fantastisk dag med en dobbelt session.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card