Piv På

Vinden i Veddelev 25/5 2010Udsigten så rigtig god ud i dag. Det skulle være mere end der hvor den slap i går, og det skulle vise sig at holde stik, også i den grad. Da jeg ankom hen over middag, var Max og Vesterstrøm allerede ude, det så rigtig godt ud, og der var vitterligt piv på. Max sejlede med 6.2 og var overpowered, Vesterstrøm med 5.6, og det så ud til at sidde lige i skabet. Jeg havde valget mellem 5.1 eller 6.2 – manglede klart min 5.6’er som endnu ikke er klar, øv! Ud og afsted, der blev hevet godt i det, og vinden var egentlig ikke så slem, men pustene, de var hårde og lange, og så var vandet meget uroligt og choppy. Det blev dog til en hel del sejlads, jeg kunne jo ligeså godt tage tæskene, og prøve grænser. Kønt var det ikke, og det var heller ikke i nærheden af gode jibes der blev sat, der til var jeg alt for overpowered, så kontrol var der ikke meget af. I modsætning til mig var Søren godt kørende, det så godt og imponerende ud. Selvom han var presset til tider gav han den gas og fyrede den godt af.

Efter et par timers sejlads dukkede der flere op, Anders og Skawbo blandt andet, og senere kom Kasper Juul og Nikolaj Kruppa også på vandet. Der var stadig godt med piv på, men det var som om vinden havde lagt sig en anelse samtidig med at den havde drejet en anelse mod Nord, måske 1 til 1 1/2 m/s, ikke fordi det lyder af meget, men husk på at det er en logaritmisk kurve, ikke lineær, så 1 m/s mindre i forhold med 14-16 m/s er en hel del.

Jeg forsøgte med min iSonic w53, den har før vist sig at være handy i lignende forhold, men fra havnen og ud mod Elleore, var vinden for ustabil, hvilket gjorde det vanskeligt at komme ud med den. Ændrede en del på min iSonic 86‘er, gik bla. ned i finne størrelse til en Vector Canefire 32, og den spillede rigtig godt, fint greb i de noget choppy forhold.

Når jeg nu sådan efterrationaliserer, så er der selvfølgelig en del ting der lige springer i øjet, og som klart skal huskes til næste gang. Jeg sejlede med min 6.2’er i øverste eyelet position, denne giver power, og jeg burde have sat den i nederste for at få kontrol, for power havde jeg jo rigeligt af. En anden ting jeg burde have gjort var, at løsne tack strappen, så det er med i noterne til næste gang. Sidst men ikke mindst, så var min F4 D2 34 finne klart for stor, dens lift er super godt, men jeg manglede jo absolut ikke lift, jeg havde brug for kontrol.

Så igen endnu en herlig dag på vandet, god og lærerig.

Vind max: 16,3 m/s
Vind av: 13,4 m/s
Vind retning: Vestnordvest drejende mod Nordvest
Board: iSonic 86
Finne: Vector Canefire 32, F4 D2 34
Sejl: CR 6.2
Sejl trim: en cm mere ned end anbefalet
Eyelet: top
Track: +1/2
GPS max: 32,9 knob
GPS distance: 43,8 nm
Gpx file: 250510_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card