På Grænsen I Tisvilde

Efter næsten en uge uden at have været på vandet, bød lørdagen på en god udsigt med vind fra NNV, og dermed var der en god mulighed for at tage ud på en god downwinder fra Tisvilde til Kikhavn hvor Paul stod klar til at modtage os med kaffe og hygge. Det ville jo være rigtig god træning i forbindelse med WaterZ senere på sæsonen, men desværre var vinden i underkanten, så der blev ikke taget nogen chancer, tænk nu hvis den droppede endnu mere.

I stedet for blev vi i Tisvilde, jeg riggede Formula setuppen til, Ole sin 137’er med en 10.0’er og så ud at se om det kunne bære. For mit vedkommende gik det rigtig godt, Ole havde en middelmådig oplevelse, og Søren som kom ud på sin 117’er med 8.5 måtte langt ud, næsten 2 km, før vinden var stabil nok. Æv var det, vindretningen var ellers helt perfekt, man kunne “skyde” direkte mod pynten ved Hundested, ikke et eneste kryds eller jibe for den sags skyld skulle der til.

Ole og Bjergsted besluttede at flytte teltpælene mod Hundested, der endte de med at sejle med 7.8! Jeg blev i Tisvilde og heldigvis øgede vinden gradvist, så til sidst var der rigtig god power i 8.6’eren, herligt at nyde både slalom og Formula på samme dag.

Vind max: 6,5 m/s
Vind av: 5,4 m/s
Vind retning: Nord Nord Vest
Board: Formula HWR
Finne: Kashy XS70
Mast: Enigma 550
Sejl: Reflex II 11.0
Sejl trim: 2 cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 157
Track: -1
GPS max: 23,80 knob
GPS distance: 14,37 nm
Gpx file: 300711_tisvilde.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card