Formula DM – Dag 2

Efter god hygge og mad ved selve Harboe Cup arrangementet var det retur og få sovet og hvilet ud. Dagens vejrudsigt så ret skidt ud, så der var ikke meget aktivitet at spore på stranden.

Vi blev dog kaldt på vandet da der begyndte at dannes en anelse vind, men det skulle vise sig at være alt  for lidt, så sejladsen blev ændret til en fun sejlads, dog i så lette forhold at jeg på intet tidspunkt planede.

Jeg er ikke den store tekniker, og slet ikke i de ekstremt lette forhold, så jeg så helst at vinden byggede sig godt og grundigt op.

Hen over middag så det ud til at ske, under land byggede vinden op, og man kunne nu relativt nemt plane afsted. En sejlads blev sat i gang, og starten gik, dog i meget svingende vind. Jeg fik en elendig start, og da vinden så samtidig droppede fælt på linien gik der næsten halv andet minut før end jeg kom afsted, æv æv. Jeg fik heldigvis lidt fri luft, og holdt mig på venstre side af banen inde mod land hvor jeg tidligere lagde mærke til at trykket så godt ud. Heldigvis viste det sig at være en god beslutning, så jeg stod kun parkeret et par enkelte gange på første runde. De som gik ud af blev hårdt straffet, der droppede vinden fuldstændigt.

Det var en fæl udfordring at komme rundt i de meget lette forhold, og jo jeg var mere end glad for at jeg ikke havde droppet min 12’er, den viste sig at være mere end nyttig.

Med to tællende sejladser kom DM’et ikke i hus, afgørelsen skal findes i Køge hvor vi blot skal have gennemført en enkelt sejlads for at få et DM hjem, jeg krydser fingre for gode forhold i den kommende weekend.

Vind max: 5,6 m/s
Vind av: 5,0 m/s
Vind retning: Syd Øst
Board: Formula HWR
Finne: Kashy XS76-6
Mast: Enigma 550
Sejl: Reflex II 12.0
Sejl trim: som anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 156
Track: -1,5
GPS max: xx,x knob
GPS distance: xx,x nm
Gpx file: 250911_skaelskoer.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card