Dejligt, Men Lidt Øv…

Syd Afrika Juli 2008Retur igen efter en lang og dejlig ferie med base i Hamburg i Syd Afrika – nej det er ikke byen lige syd for grænsen jeg mener, og det er tæt ved at være en måned siden jeg har været på vandet i DK. Ferien bød på en masse spændende og gode oplevelser, elefanter, giraffer, blæksprutter, hvaler osv. Perfekt sted, smuk strand, lækker swell, kraftig vind, men dog ret koldt vand pt. da det er vinter – svarer nogenlunde til vores sene forår.Billabong Pro 2008 Jeffreys Bay På trods af de lidt koldere forhold var ASP World Touren igen i år forbi J-Bay/Jeffreys Bay – ligger syd for Port Elizabeth og dermed ca. 3 timers kørsel syd for os. Kelly Slater vandt over australske Mick Fanning i dette års Billabong Pro Jeffreys Bay, hans fjerde sejr på et af verdens absolut bedste surf steder.

I kontrast står denne weekend’s sol og varme, og på trods heraf var det muligt at komme på vandet og få sejlet med god vind. De gode forhold til trods blev det dog til lidt øv. Vinden var ellers perfekt til Formula, 11 kvadratmeteren og badebukser ! Lidt bittert blev det dog da jeg lige efter at have rigget op og gik ud,  hørte et kraftigt smæld ! En lang revne i 11 kvadratmeteren og en stump carbon stikkende ud fra sejlet! Surt show, lånte i stedet Paul’s tilsvarende, og kom på vandet.

Vindmåling Lynæs 26/7 2008Det var lette forhold, men det til trods var det nu nemt nok at komme i planing, dog viste mængden af tang hurtigt at sætte en stopper for den gode sejlads oplevelse. Trak længere ud for at undgå tangen, det hjalp meget, og det var dejligt at kunne give den godt med gas i de gode forhold.

Trods brækket mast, ødelagt sejl og en masse tang blev det dog en dejlig dag og god sejlads, lad os håbe på mere i den kommende uge.

Vind max: 6,7 m/s
Vind av: 6,0 m/s
Vind retning: øst
Board: Formula 161
Finne: Drake R19
Sejl: CR 11,0
Sejl trim: med 0,5 cm gap i forhold til anbefalet
GPS max: 19,6
GPS distance: 15,3 nm
Gpx file: 260708_lynaes.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card