Ømme Hænder

Vinden i Veddelev 20/8 2009Det stikker lidt i hånden efter en rigtig god dag på vandet, og det i høj sol med 27 grader og kraftig vind, perfekt. Det stikker, fordi jeg i en jibe mistede balancen, og tog fra med den ene hånd som ramte en sten fyldt med små skarpe muslinger, og det resulterede i et fint snit på tværs af håndfladen, av. Som om det ikke var nok, ja så da den skulle fyres af, crashede jeg i indgangen til en jibe med lidt for meget fart på. Av for satan da! Låret ramte bommen, og sådan en carbon bom er altså stiv, så det resulterede i et stygt trælår.

Hold da op, en pivskid kunne man måske hellere bruge som overskrift, men helt ærligt, det går en gang imellem hårdt for sig når man fyrer den godt af, hvilket max hastigheden da også viste fint.

Jeg startede ud med at rigge min Code Red 7.5 til, Ole var allerede ude med samme størrelse, så det måtte jeg vel også kunne klare. Der gik ikke mere end 20 minutter, så var det ind igen. Der var simpelthen for meget vind, det var for hårdt med de stød, og vinden havde også tiltaget, så der var noget at se til. Ydermere sejlede vi på den sydlige del af havnen. Et lille område med korte ture, og mange jibes, hvilket betød at de lidt lægere stints, hvor man lige kunne få en lille slapper, og ikke mindst luft, ja de var der ikke, man var på hele tiden.

Ind og rigge ned til min Code Red 6.7, jeg havde dog igen ikke ramt plet, for da jeg derhjemme pakkede, valgte jeg kun at tage den ene Severne 460 mast med, så 6.7’eren blev rigget lidt på et kompromis, nemlig med en 430 mast og 32,5 cm masteforlænger, hvilket gave en lidt blødere setup. Den blødere setup var ikke nok, jeg burde have valgt min 6.2’er, den havde været det rette valg. Godt nok lyder det top med et stort areal, men der var for meget til at jeg kunne udnytte det og lægge kraften ned i boardet, og så kan det jo være ligemeget.

I det hele taget var det ikke kun med masten jeg havde pakket fejl, vejrudsigten havde jo meldt lige omkring de 9 m/s, så min iSonic 101 og 122 blev taget med, hvilket betød at den lille iSonic 86 blev hjemme. Det skulle vise sig at være rigtig ærgerligt, for den havde været helt perfekt i de forhold i dag. Det understreger endnu en gang, at jeg har behod for en trailer, eller en bil, hvor alt grejet kan ligge i.

En anden ting jeg fik prøvet igen i går, var forskellen mellem sidde og hofte trapez. Specielt i de meget kraftige pust, ville det være rart med lidt længere afstand til riggen, måske egentlig mere “frihed” fra riggen. Forstået således, at det føltes nemmere at kontrollere og styre den i de pressede situationer. Sidst jeg foretog samme test, havde jeg en følelse af større frihed med hofte trapezen, jeg er ikke sikker på om jeg gik hurtigere, men den føltes bare mere rigtig og fri. Det samme var tilfældet denne gang, sidde trapezen var da god, bevares, men den gav i de her meget powered forhold med kraftige pust, en helt anden fornemmelse. Så min konklusion pt. er den, at benytte hoftetrapez til slalom fremover.

En super dag med rigtig mange timer på vandet i godt selskab, dejligt og energi skabende.

Vind max: 14,3 m/s
Vind av: 11,4 m/s
Vind retning: Vest
Board: iSonic 101
Finne: Vector Canefire 36
Sejl: CR 6.7
Sejl trim: en cm mere ned end anbefalet, brugte 430 Redline masten
GPS max: 34,4
GPS distance: 54,8 nm
Gpx file: 200809_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1