Trapez Line Modificering

Se det her er jo ikke lige frem raket teknologi, og på trods heraf har jeg igennem længere tid gået og grublet på en effektiv og ikke mindst pæn løsning på problemet.

Problemet går i al sin enkelhed ud på at mine trapez liner ikke er lange nok når jeg sejler Formula, specielt ikke i let vejr hvor bommen jo skal sidde ekstra højt. Så selv om det er let vejr, ja så bliver jeg altså ikke højere end de “skide” 175 cm, ja og som om det ikke er nok er min vægt ej heller reduceret, øv.

Trapez Line ModificeringNår man ikke har den rette højde, og ej heller mulighed for at benytte plateau sko, ja så må der altså findes på en anden løsning. Løsningen er ikke en jeg har opfundet, jeg har faktisk set den flere gange, men hver gang har jeg syntes den så u-fed ud, boring af et grimt hul gennem gjorden og så en stump tykkere line igennem, ingen grund til at bruge yderligere ord på at beskrive noget ikke brugbart. Klik på billedet for detaljer.

Mine liner er Mystic/Mauimagic variable liner fra Windsurfshop – linerne fungerer rigtig godt, og er meget nemme at justere under sejlads. For at få dem lidt længere skal du lokalisere syningerne, sprætte syningerne op med en skarp kniv, og så fjerne de overskydende tråde. Så er det om at komme i gang med symaskinen, har du ikke for nyeligt taget dit symaskine kort, kan du sikkert finde en der kan hjælpe dig. Inden da skal du selvfølgelig lige have indkøbt noget “gjord” – som jeg kalder det for, og nej det behøver ikke være noget der kan bære adskillige elefanter, så stor og tung er hverken jeg eller du. Jeg tog ind forbi Hellers ved Kastrup Strandpark, fandt noget fint sort “gjord” – som rent faktisk er kantbånd til kalecher, kostede 9,- Kr per meter, så det er til at overskue.

Så var det i gang med symaskinen, min kone fik opgaven og løste den på bedste måde med gode syninger, kryds og selvfølgelig sort tråd, det ser rigtig godt og professionelt ud – på den gode måde. Dernæst på vandet og nyde ændringen, hvilken stor forskel de ca 3 til 4 cm som jeg havde behov for gav. Utroligt hvor stor effekt så lille en ændring egentlig giver, meget nemmere og mere behagelig trapez oplevelse i let vejr, og nu også uden at skulle balancere på tæerne for at få trapez linerne fast på krogen, dejligt.

2 Responses to “Trapez Line Modificering”

  1. DEN 78 says:

    Måske skulle du tage patent på dette og hvorfor er der ikke andre der har fået gjort dette.

  2. admin says:

    Som jeg skriver er det ikke min ide, jeg lavede bare en pænere modificering. Patent er vel kun noget man kan få på ting man har opfundet, og det har jeg ikke, der er en del der har lavet dette før, men det virker med de længere liner.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card