Tilbage Til Formula

Fødselsdag med Othello lagkage

Efter et par hæftige dage på den mindste slalom setup er det tid til Formula igen, frem med Batmobilen. Sidst jeg var ude på den var til rangliste stævnet i Nivå, og det var ikke den største success, men mon ikke i dag kunne være dagen hvor jeg kommer lidt videre og finder den rette setup ?

Vejret var smukt, solen skinnede og der var god vind til at starte med. Dagen var ikke kun afsat til træning, Brian Røgild havde fødselsdag, og efter sejlads skulle den jo fejres med maner med lagkage og sang. Tilbage på vandet, tøffede ud for at fange vinden ude bag Eleore, kom i planing og afsted gik det. Det var fint at line op med Brian og Kasper, til at starte med var der masser af udfordringer, men efterhånden gik det bedre og bedre.

Lidt små justeringer undervejs gjorde sit, og jo der er da helt klart muligheder i boardet, det kræver dog en betydelig større indsats at få Batmobilen til at gå stærkt end det man bliver præsenteret for i reklamerne. Det er ikke bare at stille sig op og så er man i toppen, det er hårdt arbejde, ændring af trykpunkt, ændring af jibe teknik, ændring af position når man skal pumpe og så videre og så videre. Der er rigtig meget at tage hensyn til og ikke mindst arbejde videre med, det kræver tid og en større indsats. Batmobilen har potentiale fra at bevæge sig fra et “teknisk misfoster” til at komme i vinder cirklen, der skal bare arbejdes målrettet med den.

Alt i alt en dejlig dag med nye perspektiver og mål, og så afsluttet i godt selskab med Othello lagkage, herligt.

Vind max: 7,4 m/s
Vind av: 6,3 m/s
Vind retning: Vest Nord Vest
Board: Formula 167 W
Finne: Z F1 S– 70
Mast: Enigma 550
Sejl: Reflex III 10.7
Sejl trim: Som anbefalet, til mærket
Eyelet: top
Bomhøjde: 157
Track: +0,4
GPS max: 22,13 knob
GPS distance: 15,52 nm
Gpx file: 130512_veddelev.gpx

3 Responses to “Tilbage Til Formula”

  1. Steen says:

    Hej Henrik

    Hvordan ser det ud med en tur til Formula WM ved Garda til August – skal vi lave en tur sammen?

    /Stony

  2. Henrik says:

    Hej Steen.

    Ja det kunne være ret godt, kunne godt tænke mig det og fint med en tur sammen.

    Jeg checker lige datoer og muligheder, jeg skal også lige have skud i Batmobilen, der er stadig et godt stykke vej.

    Hilsen Henrik

  3. Stony says:

    Hej igen

    Det lyder fedt – kunne være super om du ville med. Vi skal da finde ud af at køre sammen derned…:-)

    PS: Kommer nok heller ikke til Kerteminde – har fået dårligt knæ :-\ lige efter at jeg endelig var kommet ovenpå efter trykket ribben… og har endda betalt for hele molevitten.

    Go vind, (eller mener jeg nu det…:-))
    Stony

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card