Tilbage I Veddelev

Efter at have været en hel del rundt, var det igen tid til et gensyn med Veddelev. Nogen kalder hånligt stedet for Mudderlev, og os der sejler der ofte, har fået tilnavnet fjordrejerne, meeeen… det kunne da være værre, hvad med kloakrotterne ? Det er slang ordet for folkene fra “Hullet”/SWC, og trods navnet er de jo nogle rigtig hyggelige folk.

Uanset hvad, ja så leverer Veddelev nogle rigtig gode forhold, og dagen i dag var ingen undtagelse. Lige umiddelbart så det ud til at man kunne sejle 8.6 og 117 Wide, men der var fint tryk på et par stykker som var ude. Så 7.8’eren blev rigget til, og det var endnu en første gangs tur på vandet med den. Sjovt at mærke hvor forskelligt et helt nyt sejl føles, og nej det hænger desværre slet ikke sammen med hvor flot det ser ud. På en måde er det jo egentlig ikke skidt, og slet ikke når det er på et godt niveau, så vil man trods alt ende på et rigtig godt niveau når sejlet er justeret og trimmet er fundet, så det ser positivt ud.

Når man nu søsætter noget helt nyt, ja så tager det et stykke tid før man får styr på følelsen og omsat det til god performance og hastighed, men de gode muligheder i dag var helt klart med til at styrke den gode oplevelse. Jeg fik sejlet godt sammen med Vagn ude foran Elleore, og det var hårdt arbejde med at holde tempoet oppe i det høje gear. Senere rykkede vi længere ind, og mens jeg havde godt tryk i 7.8’eren forblev Skawbo som ofte på sin 8.6’er og leverede vanen tro flot sejlads.

Vinden tiltog da AB dukkede op, så jeg gik en størrelse ned i board til 97’eren. Anders, Søren og jeg fik givet den godt med gas, og der blev fightet godt. Specielt et par ture med Anders mindede nærmest om et drag race, side om side blev der kæmpet bravt med udfald til begges fordel.

Der blev absolut ikke givet ved dørene i dag, hvilket er rigtig godt og medvirkende til at vi alle holder et højt niveau, dejligt.

Vind max: 9,7 m/s
Vind av: 8,4 m/s
Vind retning: Nord Nord Vest
Board: iSonic 117W & 97
Finne: Z Fins 44, Hurricane SS 42 & 38
Mast: Enigma 460
Sejl: Reflex II 7.8
Sejl trim: 2,5 cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 145
Track: -1
GPS max: 30,92 knob
GPS distance: 69,19 nm
Gpx file: 210711_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card