Some Pretty Nasty Waves

Paul på vej ud i KikhavnVinden hylede udenfor mens morgenkaffen blev drukket og bølgerne skyllede ind over høfterne (sten molerne). Der var gået nørderi i den, så imens kørte Red Bull Storm Chase DVD’en på skærmen, og Robert Sand fortalte om de “Fucking naaaaaasty waves” og om “100% Pure Nastyness” i de ekstreme forhold som de sejlede under for et par år siden på vestkysten. I løbet af dagen i dag, blev Roberts udtryk genbrugt flittigt i løbet af dagen, alt blev hurtigt til noget i stil med “Nogen fucking naaaaaasty waves out there” eller “Naaaaaasty shore break” osv.

Der var faktisk nogle ganske pæne rullere og enkelte brydere, specielt i Tisvilde var de store efter næsten 24 timer med god vind, ja så var de bygget godt op. Ikke fordi de var svære som sådan, men de var ret så urene til tider, de brød i mange retninger mens man på fuld knald på slalom gear høvlede ud over dem, ligesom på en bedre pukkeltpist i alperne. Hæng på og giv gas!

Selvfølgelig var forholdene ikke noget imod det som wave sejlerne fik serveret i går i Klitmøller, og det gjorde skam heller ikke noget, det var helt ok og kunne fint håndteres. Det kunne dog sagtens mærkes at det var noget varmere i dag, hele 7,6-9,3 grader kom vi op på! En klar forbedring i forhold til i går med temperaturer lige omkring de 4 grader!

Paul ude og gennem brændingen i KikhavnDet var dog ikke alt der var i bedring i dag. I går styrede jeg smertefrit og fint igennem brændingen, burde heller ikke være det store, men dog alligevel. Vi målte lige over 11 m/s i gennemsnit og omkring 13,5 m/s i stødene, og det på land. Valget faldt derfor på min iSonic 86 om min Code Red 6.2, det plejer at være en rigtig god setup. Inden jeg kom på vandet skulle jeg liiiiige det ene og det andet, mest det andet, faktisk fik jeg taget en del billeder, de kan ses i “Billed og Video” sektionen. Så alt imens der gik tid med det, fik de andre fyret den af, det så godt ud og der kom gode billeder i kassen. Så var det min tur, ned med grejet, og så time det rigtigt. Timingen var helt fin, op på boardet, prøve at få fyldt sejlet, kom langsomt men sikkert over de første par bølger, gik så helt i stå og fik en massiv “dør” frontalt ind. Ikke meget at gøre, op igen og forsøge at få gang i vandstarten, svært med et camber sejl i brændingen, men det lykkes nu fint nok, sværere var det at få gang i den 6.2’er. Med nød og næppe undgik jeg at blive smidt en tur op på stenene. Traskede de par hundrede meter retur, betragtede Anders og Ole som sejlede lidt længere ude, de var dog plaget af huller i vinden, og jo tættere på land jo mere stille stod de. Afsted igen, nyt forsøg på at komme ud gennem brændingen, første del gik igen fint, men jeg manglede nu både en kvadratmeter mere sejl og et nummer større board, min Code Red 6.5 kombineret med min iSonic 101 havde nok kunne være biletten til at komme igennem. Fakta var at der simpelthen var for lidt vind inde i brændingen til min setup, så forsøget var dømt til at mislykkes på forhånd, og som sådan endte det også. Alle på nær Paul, nåede at få et par gode vaskere, og med få centimeter fra at være endt på stenene, blev man mindet om hvor lidt der skal til før det hele kunne have endt galt.

Anders rigger til i TisvildeEgentlig kunne jeg jo have sagt mig det selv, vinden havde jo ændret sig på den tid jeg brugte fra, at jeg havde bestemt setup, til jeg havde fotograferet, og indtil jeg gik ud. Havde jeg været på med det samme, havde jeg kunne fortsætte fra hvor jeg slap i går, fået fyret den godt af og nyde de gode forhold. Hvorfor ikke bare ind og skifte ? Ja det var også planen, men der var ønsker om at sejle et andet sted med mindre risiko moment – læs uden sten høfter.

Michael og Anders tager en pause i TisvildeEfter frokosten endte vi i Tisvilde, hvor vi fik et par timer på vandet i smukke efterårsforhold. Brændingen var en anelse bredere end i Kikhavn, og nånår man så kom igennem på den anden side, ja så ventede der med et Robert Sand udtryk, nogle “Fucking naaaaaasty waves”. De var nu ikke så onde, de var bare store, men sjovt var det at fyre den af ned af dem på vej ind mod stranden, fuld gas frem. Ole nåede at tage titlen og kongekronen som Speed King. Min setup fungerede meget bedre her, min iSonic 101 kombineret med min Code Red 7.5 passede godt sammen, og jeg havde fin kontrol med sejlet når jeg røg ud over toppen af affyringsrampen, landingen gik fint og balancen var god. Finnen  var dog lidt stor, men havde fint greb, måske nok lige lovligt meget, men jeg havde lånt min Vector Canefire 40 finne ud til Ole, så Canefire 42’eren måtte i aktion.

Anders på vej ud gennem brændingen i TisvildeDet endte lige før det begyndte at blive mørkt. De sidste kræfter af vinden blev udnyttet, og man fornemmede fint at den gode vind var ovre på samme måde som vi var efter en dejlig dag på vandet.

Se flere billeder fra efterårsturen i sektionen “Billeder og Video“.

Setup er baseret på Tisvilde:

Vind max: 12,1 m/s
Vind av: 8,8 m/s
Vind retning: Nord Nord Øst
Board: iSonic 101
Finne: Vector Canefire 42
Sejl: CR 7.5
Sejl trim: halvanden cm mere ned end anbefalet
GPS max: 27,1
GPS distance: 15,6 nm
Gpx file: 171009_tisvilde.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card