Eftermiddag Med Konge Setup

Vinden i Veddelev 31/7 2009Endnu en god eftermiddag på vandet, denne gang igen i Veddelv, fedt med den korte køretur så man hurtigt kan komme på vandet efter arbejde og nå at få sejlet, clearet hjernen og genopladt batterierne.

I går var der rigtig meget vind i pustene, der faldt valget på iSonic 86‘eren, og det spillede godt sammen. I dag blev det så nummeret større, nemlig min iSonic 101 i kombination med min Code Red 6.7‘er. Valget viste sig at være perfekt, kun lige til sidst da vinden begyndte at droppe, var det i underkanten. Den setup er simpelthen en “Konge Setup”, intet mindre! Det spiller så godt sammen, harmonien og balancen er i top.

Jeg har jo været så heldig at kunne sammenligne dette års model med den fra sidste år, og der er en markant forskel. Det er ikke fordi jeg er den store ørn og tester, men jeg synes jeg efterhånden har fået god føling med boards og setup. Den nye har bare en bedre og mere stabil følelse, den føles rigtig og endnu nemmere i søen og ikke mindst i jibes. Den “gamle” var ikke dårlig, slet slet ikke, den var rigtig god, men den nye har bare lige det ekstra der gør den endnu nemmere og mere behagelig at fyre den af. Normalt synes jeg ikke der er så markant fart forskel, accelerationen er endnu bedre end tidligere, følelsen af fart er mere markant, accelerationen er mere intens, der er lidt af samme accelerations oplevelse som den man får på 86’eren, i stil med at man bliver “fyret af”, at der ikke er en øvre grænse for hvornår det stopper, lækkert. Fordelingen af volumen virker også til at være ændret en smule, det virker som om der er mere volumen på den bageste halvdel, og mindre foran masten. Om det er “vingerne” der gør den markante forskel i handling ved jeg ikke, jeg tvivler dog lidt på at det alene er det som skulle give en så markant anderledes følelse.

Ja så kort og godt, intet mindre end en klar forbedring, og dejligt at få det hele til at at spille rigtig godt sammen, og dejligt med endnu en god dag sammen med en masse gode mennesker.

Vind max: 11,3 m/s
Vind av: 9,4 m/s
Vind retning: SydVest
Board: iSonic 101
Finne: Vector Canefire 38 og Deboichet SL2 36
Sejl: CR 6.7
Sejl trim: forlænger sat til 5
GPS max: 30,3
GPS distance: 31,4 nm
Gpx file: 310709_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1