NM står for døren

Forbedring af finnekiste

Forbedring af finnekiste

Om få dage afholdes Nordisk Mesterskab i Formula og slalom i Nyborg, og jeg stiller selvfølgelig op til et par gode dage på vandet, ikke med store ambitioner eller mål om titler, men om at få timer på vandet. Det er første gang i en del år der igen er NM i Danmark, og jeg ved der er mange der har trænet målrettet den seneste tid, så et spændende stævne er forude.

Mine forberedelser har ikke været målrettede med mange timer på vandet. Min knæskade er først for et par uger siden på et niveau, hvor jeg igen kan sejle mere end en halv time ad gangen. Det at stå med tryk på ydersiden af knæet er ikke optimalt, men følelsen og glæden ved at være på vandet, er langt større end de efterfølgende smerter og gener. Til gengæld ved jeg at min fysiske formkurve er stigende, så der er jeg heldigvis ikke presset.

Elendig timing ! 2 dage til NM

Elendig timing – 2 dage til NM !

En del af mine sparsomme forberedelser er gået med at sikre udstyr og trim. Her har jeg i min setup på både Formula og Slalom fundet gode løsninger, og fået fikset et par uhensigtsmæssigheder, så på udstyrs fronten burde der være overskud.

Så med en god ro i maven omkring udstyr og setup, et realistisk mål omkring placeringer i den tungere ende, og om ikke at presse og forcere knæet, ser jeg frem til en god weekend med sejlads og til at møde en masse gode sejler venner fra nær og fjern I Nyborg.

Vi ses på vandet i Nyborg

2 Responses to “NM står for døren”

  1. Claus says:

    Hej Henrik, held og lykke med mesterskabet!

    Jeg skal lige høre dig, ved du hvor man kan få udskiftet et monofilm-vindue i et slalomsejl til en rimelig pris?

    Vi ses på vandet, de bedste hilser

    Claus

  2. Henrik says:

    Hej Claus

    Tak skal du have, det gik, men ikke fornemt.

    Omkring monofilm så vil jeg anbefale at du tager fat i Peter Havn fra http://neilprydesails.dk/ – de burde kunne fikse det.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card