Monster Chop

Vinden i Lynæs 14/8 2008Udsigten for i dag så rigtig god ud, kraftig og stabil vind hele dagen, lækkert med endnu en god dag på vandet. Vinden viste sig at komme fra Vest, hvilket vil sige ind fra siden, og det burde betyde nemme forhold. Det viste sig desværre ikke helt at holde, det var mere en meget vanskelig chop. Det havde blæst kraftigt dagen før fra samme retning, så der var masser af vand på vej ind i fjorden, man kunne se strømmen og bølgerne blev “blæst” op. Der hvor der normalt plejer at være choppy var der den vildeste chop jeg nogensinde har set i Lynæs. Normalt plejer choppen ikke at være så “vild”, men denne gang var den fuldstændig uforudsigelig, bølgerne var vel lige omkring 1 meter, hvilket i sig selv jo ikke er særlig meget, men den efterfølgende kom lige efter, og måske endda fra en anden retning, og var samtidig stejl. Det kan være svært at forestille sig, men det at sejle lige omkring +26 knob og hamre ind i sådan en omgang er ret så udfordrende.

Chop i sig selv er ikke vanskeligt, det er ubehageligt, men jeg synes efterhånden at jeg er blevet god til at kontrollere det og bibeholde en rigtig god fart igennem, lidt ligesom når man giver den gas på en pukkel piste, udfordrende og tilfreds stillende.

Egentlig var min mission at jeg ville forbedre min hastigheds rekord, jeg troede at forholdene avr rigtig gode, det viste sig dog ikke helt at være i top på grund af vinklen og den kraftige chop, som betød at den ideelle bane blev meget kort, så tilløbet blev mindre, på trods af det opnåede jeg dog en top hastighed i dag på lige under 32 knob.

En anden del af min mission var at teste finne. Sidste år fik jeg fat i en Tectonics Falcon 28, den kombineret med min 5.6’er og min 87’er havde jeg regnet med gode resultater. Problemet med den var at den var slem ud igennem den kraftige chop, jeg mistede fodfæste i det oprørte vand, og jeg blev nød til at sejle ud igennem choppen for at opnå den bedste vinkel ind på stykket hvor den skulle fyres af. Det blev til mange forsøg, og desværre til langt mere irritation over at det ikke lykkedes.

Det er jo sjældent en enkelt ting der bringer det så meget ud af balance, jeg oplevede også at have for lidt nedhal, jeg ændrede dette, og det blev godt, men løsnede det så igen da vinden droppede lidt. Så kom der vind et kvarter efter, og der burde jeg egentlig have givet den mere nedhal igen, men ak, gjorde det ikke, og det gjorde det vanskeligt at håndtere. Paul og jeg talte om hvorvidt det kunne have indflydelse på handling, bomninger etc, og jeg er sikker på at det betyder mere end bare lige, det føles i hvert fald sådan.

Mentalt glippede det, intet virkede rigtigt, jeg fejlede utrolig meget, rigtig irriterende og ærgerligt, så kort sagt en dag på vandet som vil blive husket som mere irriterende end god, desværre. Heldigvis er der dog langt mellem dem, og det kan jo kun blive bedre.

Vind max: 15,6 m/s
Vind av: 12,3 m/s
Vind retning: Vest
Board: iSonic 87
Finne: Deboichet SL2 30
Sejl: CR 5,6
Sejl trim: som anbefalet, Severne Blueline 430 mast
GPS max: 31,7
GPS distance: 36,3 nm
Gpx file: 140808_lynaes.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card