Mere Og Mere

Hvidesande 5/7 2010En god nats søvn var tiltrængt oven på den lange tur i går. Som fortalt er vi nu samlet med Furesøbad Windsurfing Klub i Hvide Sande på sommerturen. En rigtig hyggelig aften med god mad er vel overstået, og energien er på toppen oven på en god dag på vandet.

Dagen startede ud med at få Oscar på vandet, det gik strygende, og de trygge rammer var med til at fjerne fokus fra alt det “farlige”. Oscar fik afpudset formen, fik styr på vinden og hvad der skal gøres, vendinger og god hygge med de andre. Min skepsis omkring det noget større sejl kunne jeg godt pakke væk. Der var helt styr på snore starten og handlingen af 4.5’eren, det passede rigtig godt til Oscar’s niveau nu.

Jeg startede ud med et par gode lange ture et stykke ude med Formulaen, det var dog først efter Rune havde brugt en del tid på at overtale mig om at vi skulle ud. Der var god vind, og vi var godt powered længere ude, rigtig sjovt at fyre den godt af. Vinden tiltog gradvist, så der nu blev mulighed for at sejle slalom resten af dagen, ind og skifte.

Hvidesande 5/7 2010Imens Oscar fortsat var på vandet, og havde helt styr på det, blev der rigget om, og så ud igen. Ren hygge og super god sejlads imens vinden tiltog og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Sammen med Kasper og Rune tog vi en god lang tur Nord på, i noget der næsten var perfekte forhold, kun et enkelt point fra at være i max. Det var fedt at se Kasper på 15 fyre den godt af i den tiltagende vind, det havde han rigtig godt styr på, og ikke mindst gå på mod. Herligt at se.

Så efter rigtig mange timer på vandet retur til huset for at hygge, en rigitg dejlig lang dag i super godt selskab, flere af dem tak.

Vind max: 8,1 m/s
Vind av: 7,3 m/s
Vind retning: Vest

Formula –
Board: Formula HWR
Finne: VMG K73
Sejl: Reflex 11.0
Sejl trim: to cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Track: -1 cm

Slalom –
Board: iSonic 121
Finne: F4 D2 46
Sejl: Reflex 8.6
Sejl trim: to cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Track: -1 cm
GPS max: 28,6 knob
GPS distance: 39,1 nm
Gpx file: 050710_hvidesande.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card