Mandag Med Formula

I ly for regnen på stranden i KikhavnFerien blev skudt i gang med en god gang Formula sejlads på Kattegat ud for Kikhavn’s klinter. Dejligt at komme på vandet fra start af, og specielt dejligt i det rigtig gode vejr. Helt så stabilt var det dog ikke hele dagen, hen ad eftermiddagen døde vinden i takt med at en stor byge kom faretruende tættere på. Det endte med vand fra oven, men også med hygge med min mindste datter Esther, da vi måtte krybe i læ for regnen under min 11.0’er. Det blev til hygge og et par gode historier mens vi ventede på at regnen skulle stille af.

Efter regnbygen blev det til lidt mere sejlads, men forholdene var ustabile, men hvad, det er ikke noget problem når man kan gå til og fra hurtigt, der er jo ganske få meter fra huset og til stranden.

Vind max: 7,0 m/s
Vind av: 6,3 m/s
Vind retning: Vest
Board: SB Formula 162
Finne: VMG K73
Sejl: CR 11.0
Sejl trim: en halv cm mere ned end anbefalet
GPS max: 22,8 knob
GPS distance: 15,1 nm
Gpx file: 060709_kikhavn.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card