Krusninger

DBO Rangliste stævne i Ishøj 8-9/5 2010I går var udsigten til at få sejlet i dag rimelig, men igen i dag var vejrguderne ej heller med fra starten af dagen. De havde ændret vejrmeldingen, og udsigten var nu endnu ringere end den i går. Det var igen koldt at stå og vente, men tiden gik med at hygge og med at fortælle og lytte til historier, gense folk efter en lang vinter pause og ellers få ryddet op i bil og trailer.

DBO Rangliste stævne i Ishøj 8-9/5 2010RSX’erne samt et par junior formula sejlere gik på vandet, og fik afviklet Fun sejlads. Midt i frokost pausen blev vi kaldt til kamp, der var nu i over 30 minutter målt 10 knob (5,1 m/S) på dommer båden, hvilket betød at starten blev annonceret. Det næsten sløve område blev nu forvandlet med hektisk aktivitet, der skulle pakkes ud, rigges og gøres klar til at kunne starte om 30 minutter, der var knald på. Alt imens der blev kæmpet en brav kamp for at nå at blive færdig til tiden, stilnede vinden lige så stille af.

Patrik Diethelm Slalom og Formula boardsPå land blev der vist nyt grej frem, Thomas Svendsen / DEN-51 havde Patrik Diethelm Formulaen med, og den fortsætter PD’s trend med ultra store cut outs i stil med det som han designede for F2 i sin tid. Spændende ser den ud, og det bliver endnu mere spændende at se den i aktion på vandet, indtil videre har den ude omkring i verdenen gjort det ganske godt. Foruden Formulaen, var Slalom 135, også fra PD, ude at blive luftet. Det ligner ikke et 135 liters board, den runde front og det mørke farvevalg gør sit til at slanke udseendet, som egentlig minder lidt om Exocet.

Foruden boards var der nye sejl at se på, Neil Pryde sejlene er jo velkendte med deres brede mastelommer, men de har nu fået en konkurrent på det område, nemlig Gaastra som overgår dem med hensyn til bred mastelomme, det viste sejl – se galleriet, er Frederik Poser’s / DEN-80, og er en 11’er som har bredere mastelomme end en tilsvarende NP 12’er! Severne’s nye Reflex sejl er endnu ikke ankommet til DK, så det var kun sidste års modeller der blev luftet.

Ærgerligt vi ikke kom på vandet, jeg havde ellers set frem til et par spændende sejladser, men hyggeligt var det at gense en masse folk efter den alt for lange vinter pause.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card