Klar til 2016

210316Ouch… der har ikke været mange opdateringer i løbet af 2015, beklager men fokus har været andre steder end på nettet og windsurf. Nok om det for sæsonen 2016 er tæt på og dermed også fokus og nye mål.

Der er kommet godt med farver på de nye Starboards, flotte ser de ud og de første par ture på iSonic 97 inden vinteren satte en pause viste mere end bare et godt potentiale, igen er der sket fremskridt for 97’eren – det er ikke kun en lille forbedring der er tale om.

Den nye iSonic 124’er ser jeg frem til at få på vandet, den er noget anderledes end den 120’er som har været en del af min setup i lang tid. 124’eren er noget bredere og har en del mere volumen, jeg er spændt på hvordan den er til en mindre sejler som jeg, for stor ? Håber det ikke.

Den nye Formula 177 ser meget lovende ud, den er blevet en anelse tykkere med mere volumen, men mest markant er den bageste del af boardet som er ca 1 cm bredere på hver side, tykkelsen er også ændret og standard skruerne er efter sigende blevet længere for at kunne montere finnen korrekt. De første forlydender er positive, så jeg ser selvfølgelig frem til at få afprøvet raketten.

Velkommen til sæsonen 2016 og mere aktivitet her på bloggen.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card