God Power

Udsigten for i dag lovede rigtig god og tiltagende vind kl 11, og jeg skal da lige for at vi fik vind, og i den grad at jeg var rimeligt presset til tider. Det var første gang i år på 86’eren, dog 2010 versionen, så der skulle lige justeres stropper og placeringer  af dem. Umiddelbart lykkedes det mig at finde en rigtig god placering til dem, så jeg endte ud med at have en god stance.

Til gengæld havde jeg en del mere at se til med 5.6’eren som dagen gik, og senere endte jeg med at rigge ned til min Code Red 5.1. Et sejl jeg sjældent sejler med, men som fungerer ganske godt, hvis jeg da ellers lige husker at få det sat op rigtigt, det er jo yderst sjældent det bliver luftet. Sidst det var i brug var sidste efterår i Lynæs til slalom konkurencen, det var der godt med piv på.

Efterhånden som jeg fik styr på setuppen blev sejlads området også udvidet. På et godt ridt ud i bugten ude foran Risø blev jeg udsat for havari. Skidt sted at ligge og bade, der var ingen fare på færde som sådan, vandet var godt nok koldt, men jeg skulle jo bare drive i land, men hold da fest hvor ville der være langt at gå hjem langs kanten bagefter. Ja hvad skete der egetlig ? Der var godt med power på, og da jeg forcerer en bølge lyder der et smæld. Heldigvis var det ikke masten der gav efter, men bommen. Uheldigvis var det bomhovedet der knak, og uden bom er man ret så prisgivet. Til alt held kom jeg i tanke om noget line som jeg kunne benytte til at binde bommen fast til masten med. Det lykkedes, og med møje og besvær kunne jeg nu langsomt bevæge mig tilbage til Veddelev. Til alt held havde Kasper Juul en reserve som jeg kunne låne, så udbedringen af skaden gik og nemt og hurtigt.

Trods presset og udfordringen med en ny setup, var det en dejlig dag, som gav rigtig gode erfaringer.

Vind max: 20,3 m/s
Vind av: 16,4 m/s
Vind retning: VestNordVest
Board: iSonic 86
Finne: Vector Canefire 32
Mast: Enigma 400
Sejl: Reflex 5.6 & Code Red 5.1
Sejl trim: 5.6: 1 cm mindre / 5.1 1 cm mere end anbefalet
Eyelet: bottom
Bomhøjde: 135
Track: +1
GPS max: 32,94 knob
GPS distance: 23,3 nm
Gpx file: 070411_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card