Gensyn Med Lynæs

Vinden i Lynæs 30/7 2010Der var lagt godt op til en kongedag med den vejrudsigt, masser af vind – op til 17 m/s meldte måleren i Lynæs, så afsted Nord på. Efter næsten et års fravær fra Lynæs var det dejligt gensyn, og specielt da forholdene var betydeligt bedre end forventet. Jeg havde frygtet at der ekstremt lavt, voldsomt meget chop, og så en masse ålegræs. Der var fint med vand, kun den sædvanlige muslingebanke skulle passeres med forsigtighed, ellers var det helt fint. I Syd vestlig retning plejer der at være en ulidelig chop, og på trods af den meget kraftige vind, var det slet ikke så slemt.

Vi fik nogle rigtig gode ture, ude foran molen var der meget kraftig vind, stødene trak tænder ud, der var virkelig noget at holde i. Nu kunne jeg jo selvfølgelig have valgt en noget mindre setup end min Reflex 6.2 på min iSonic 86.

Paul målte inden vi gik ud 12,8 m/s i gennemsnit og 16,8 m/s i stødene, så jo jeg var jo advaret om at der var vind, men jeg besluttede at finde en god setup og få lært at sejle overpowered bedre. Efter at have arbejdet en del med setuppen lykkedes det mig at finde et fint niveau hvor handling var i top. Jeg arbejdede endda videre med stropperne på 86’eren fra sidst jeg var ude, denne gang var det med placeringen, og resultatet var rigtig godt.

Efter et par gode timer med den setup, begyndte vinden nu at tiltage endnu mere, folk sejlede med 4.7, så det var altså lidt af en håndfuld at holde i. Paul riggede ned til 5.1 og jeg til 5.6 – de andre havde dog ikke mindre mulighed, så ideen var at forsøge på Arresøen hvor de håbede på en anelse mindre vind.

Pøleå ved Arresø - mellem Anisse og NejedeDet er noget sjovere at sejle sammen, så vi blev alle enige om at køre til Arresøen, det grønne hav i Nord Sjælland. Vi har tidligere windsurfet der, og med godt resultat faktisk, sidst jeg var på Arresøen var dog i marts måned, og det med isbåden. Jeg benyttede samme setup som i Lynæs, og Reflex 6.2’eren blev rigget på næsten samme måde, dog med en del mindre nedhal. Det fungerede fint med sejlet, men de krappe og tætte bølger var for meget i kombination med kraftig luft under boardet. Igen måtte jeg ændre setup, frem med masten, og igen fungerede det utrolig godt, faktisk overraskende godt.

Det blev til et par gode timer på vandet her også, for nogle af os lidt mere end andre, Anders blev brutalt stoppet, da han i et kraftig styrt knak sin carbon bom, heldigvis uden at skade sig selv.

 – Lynæs:
Vind max: 17,1 m/s
Vind av: 13,4 m/s
Vind retning: Syd Vest
Board: iSonic 86
Finne: Vector Canefire 32
Mast: Enigma 430
Sejl: Reflex 6.2
Sejl trim: 1 cm mere nedhal end anbefalet
Eyelet: bottom
Track: +1,00 cm
GPS max: 33,1 knob
GPS distance: 29,2 nm
Gpx file: 300710_lynaes.gpx

 – Arresø:
Vind max: 16,3 m/s
Vind av: 12,2 m/s
Vind retning: Syd Vest
Board: iSonic 86
Finne: Vector Canefire 32
Mast: Enigma 430
Sejl: Reflex 6.2
Sejl trim: som anbefalet
Eyelet: bottom
Track: +1,00 cm
GPS max: 30,7 knob
GPS distance: 24,7 nm
Gpx file: 300710_arresoe.gpx

2 Responses to “Gensyn Med Lynæs”

  1. I like to sail the isonic 86 also with 32cm fin even with 7.0 on flat water this works.

    Cheers,
    Erik

  2. admin says:

    Have you tried using a 34 fin on the 86 ? Sometimes I think that it makes it a bit easier to get through the lulls.

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card