Formula Med Huller

Formula sejlads i Kikhavn 19/7 2009Ja det er altså ikke huller i hverken board eller sejl jeg hentyder til med dagens overskrift, men derimod huller i vinden, for ikke indviede ud i windsurfing jargonen, betyder det en ustabil vind. Selvfølgelig kan konsekvensen af et “hul” undgås ved at benytte et større sejl, men på et eller andet tidspunkt har man bare ikke noget der er stort nok til at trække igennem hullerne i vinden.

Meldingen kom ind med at der var slalom forhold og 10 m/s fra Vest, så afsted Nord på. Undervejs så det egentlig fint ud, måske dog til lidt større board end 101’eren, men det gjorde jo heller ikke noget. Vel ankommet så det dog noget mere afdæmpet ud. Paul mente godt man kunne få gang i den på slalom, men jeg var ikke helt overbevist, så det endte med at jeg fik overbevist Paul om at sejle Formula.

Det var vist meget godt, for den var heller ikke i top til Fomula, altså ikke fordi det var dårligt, der var jo luft og sol, men den var ikke på grænsen til slalom, og ej heller til en 10’er, så min Code Red 11.0 blev rigget til, dog med en hel del tvivl.

Øv… havde jeg dog bare valgt min 11.7’er, så havde jeg undgået irritationen over at være på kant af marginen. Det gik nu fint nok for Paul, men han er altså også næsten 10 kg lettere end jeg, fjer let og god til at komme i planing susede han rundt om mig. Jeg skulle yde en del mere, og ikke mindst pumpe en masse, for overhovedet at komme i gang. En disciplin jeg ikke er mester i, og helst vil undgå på grund af min “frosne skulder“. Fik vist nok fyret et par lettere frustrerede udbrud af, godt der ikke var nogen der kunne høre sådan en tosse 😉

Trods alt var det nu rigtig fedt når man kom i planing, op og køre, og så bare ligge der og holde den kørende, en super fornemmelse. Det var nu ikke fordi det gik så stærkt, men det var nu også lige på kanten, men det var trods alt muligt at få sejlet og nyde dagen.

Vind max: 6,8 m/s
Vind av: 5,5 m/s
Vind retning: Vest
Board: Formula 162
Finne: VMG 83 & 85
Sejl: CR 11.0
Sejl trim: forlænger sat til 27,5
GPS max: 18,8
GPS distance: 16,9 nm
Gpx file: 190709_kikhavn.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card