Fjorden Rundt På Formula

09082013_veddelevEfter nogle travle dage på arbejdet var det et dejligt gensyn med Veddelev og Formulaen. Fredag eftermiddag bød på lidt lettere forhold end slalom, så valget stod mellem 10.7 eller 12.0 på Formulaen.

Coach Brian fik fokus bragt på plads, så 10.7’eren blev rigget og afsted gik det. På første opkryds gik det egentlig meget godt, højden var acceptabel, men fartmæssigt fik jeg godt nok klø. Lidt værre gik det når trykket i sejlet faldt en anelse, så mistede jeg højde markant mens Brian bare holdt på og kørte videre med “toget”.

Jeg synes ellers jeg havde fået bedre styr på højden, men ok jeg kunne godt se at når trykket mindskedes og blev lidt let, ja så manglede jeg en anelse overskud i forhold til den “gamle” 167 Wide. Ned ad bakke var det samme oplevelse, jeg manglede lidt tryk for at kunne gå den gode dybde.

Nu var det lettere forhold, og jo det var jo heller ikke hvem som helst jeg lå og trænede med. Hvad havde jeg forestillet mig ? At kunne følge med en af Danmarks absolut bedste formula sejlere med mange mange års erfaring bag sig ?

At sejle sammen med Brian Røgild er en fornøjelse, det er et flot studie i sejlads. Han sejler bare så stærkt, og jeg synes nu ellers jeg havde flyttet mig lidt, men jeg blev da sat mere end grundigt på plads.

Selvfølgelig er der forskel, Brians mange årige erfaring kontra mig der startede i efteråret 2006 og aldrig havde hørt om Formula, der ville da være noget helt galt hvis jeg kunne følge med, men fint gik det og jeg fandt et par gode fokus punkter at arbejde videre med, dejligt.
Helt ærligt, det gik nu helt ok når jeg lige ser det i rette perspektiv.

Men fint at få fundet de punkter der skal arbejdes videre med, og ikke mindst en dejlig fredag eftermiddag fjorden rundt i godt selskab med Brian.

Leave a Reply

UA-26760889-1