Fin Dag I Køge

Farvandsvæsenet havde lovet god vind i den sydlige del af Køge bugt, egentlig mere jo længere syd på man kom, så Køge var første stop, og det så fint ud. Havde aftalt at mødes med Jens og Erling, og der var klar til en runde med god udfordring.

Der gik noget tid med  at overveje sejl størrelsen, de som var på vandet så ud til at være ok planende det meste af tiden, men også med stop nu og da. Der blev sejlet med størrelser omkring de 7.5-8, og med min 7.7’er pt ude af drift stod valget mellem 6.7 eller 8.3, og det på en 101’er! Hmmm, ja hmmm, jo hmmm. der blev tænkt, og til sidst rigget en 8.3’er til med en Vector Canefire 40 finne.

Det spillede egentlig meget godt, var ret så overrasket over at 101’eren kunne bære det store sejl, normalt plejer den at være perfekt med 6.7 eller 7.7, men nu også med 8.3. Det gik sådan set fint, men da vinden gradvist tog til i styrke blev det mere og mere vanskeligt at håndtere setuppen ordentligt. Ind og rigge om til 6.7’eren, og efter lidt as og mas ud igen, nu med Vector Canefire 38.

Det spillede jo egentlig meget godt, og i mellemtiden var der kommet betydeligt mere vind. Sejl størrelsen passede egentlig fint, men der manglede lidt balance i setuppen. Bommen blev sat lidt lavere, mastefoden sat 1/2 cm foran midten for at holde boardet bedre nede. I den rimelige sø var der nogle nasty krappe bølger som kom på tværs, og når der så lige kom ekstra piv på vinden samtidig, ja så var der tæt på at være dømt flyvepap. Det var ikke så fedt at være ude af kontrol, så mere trimning.

Det lykkedes ikke helt at fjerne ubalancen helt, og spørgsmålet er om det egentlig kunne lykkes helt. Patrick Simiglai fyrede den flot af på sin iSonic 76, han viste rigtig god fart og kontrol, imponerende flot sejlads. Jeg havde nok også været bedre tjent med 87’eren end 101’eren i de vind og bølgeforhold, der kom for meget luft under boardet, og 87’eren ville nemmere kunne have skåret sig igennem. En anden ting jeg egentlig burde have gjort var, at tage en mindre finne. Jeg havde jo stor success med at benytte mig af SL2 36’eren forleden, så det ville have været fint af have testet den her, men det fik jeg ikke gjort.

Endnu en dejlig dag vandet, god og lærerig også.

Vind max: 12,2 m/s
Vind av: 10,4 m/s
Vind retning: Øst
Board: iSonic 101
Finne: Vector Canefire 38
Sejl: CR 6.7
Sejl trim: som anbefalet
GPS max: 27,16
GPS distance: 21,1 nm
Gpx file: 170509_koege.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card