En Ordentlig Pløk

Je det kunne jo lyde som lidt af hvert med den overskrift, og nej det var ikke hos tandlægen heller, men forklaring følger… Efteråret er så sandelig kommet, det er væsentlig køligere end for en uge siden, men vinden er her, og det i store mængder. Ole og jeg besluttede os for en sen eftermiddags tur til Veddelev, og det blev en af de dage hvor vi kom retur med en dejlig tilfreds følelse.

Ikke fordi vi havde sat nye rekorder, men mere fordi vi havde opnået noget. Da vi gik ud var der god vind, vi havde begge en rimlig stor setup, jeg på min iSonic 121 og min Reflex 8.6 og Ole på sin 131’er. Der var en del pæne pust, forholdene mindede en del om dem vi havde til Waterz downwinderen, nu var vi dog tættere på land, og kunne hurtigt skifte.

Første stint viste at jeg havde en del at kæmpe for, Ole gik hurtigere, specielt når vi skulle gå en anelse højde, downwind var helt ok for mig, men hastighed i højden var ikke til min fordel. Tænke tænke… jo når jeg mangler hastighed på højden, kan jeg gøre flere forskellige ting. Jeg havde bevidst valgt en mindre finne for at få mere kontrol. Ind og skifte til min F4 D2 46 finne, og så hurtigt ud igen. Det var lige sagen, de 2 cm mere gjorde forskellen, nu kunne jeg snildt være styrende, og udfordringen lå nu hos Ole. Den blev prompte taget op, og det i en grad så jeg i hvert fald tabte på størrelsen af finne, en ordentlig pløk af en 54 cm finne blev sat i ! Et massivt monster, den her havde potens, det var ikke til at tage fejl af. Det hjalp på opplaningen og ikke mindst højden, men øget hastighed gav den ikke, der til var den simpelthen for stor.

Vi fik lagt en bøje så vi kunne arbejde med træning af jibes, og da vi fik selskab af Peter Hollænder og Martin Funch, blev der presset godt i mærkerundingerne, dejligt.

For at opnå forbedringer, er det vigtigt at vi hele tiden arbejder målrettet med trimning, stance osv. Så det var rigtig fint at vi begge fik en rigtig god oplevelse ud af ændringerne, en dejlig følelse og ikke mindst oplevelse på en ellers grå efterårs dag.

Vind max: 8,3 m/s
Vind av: 7,8 m/s
Vind retning: Syd Vest
Board: iSonic 121
Finne: Vector Canefire 44, F4 D2 46
Mast: Red Line 490
Sejl: Reflex 8.6
Sejl trim: to cm mindre ned end anbefalet
Eyelet: top
Bomhøjde: 138
Track: -1 1/2
GPS max: 25,74 knob
GPS distance: 22,6 nm
Gpx file: 200910_veddelev.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1
QR Code Business Card