Powered Up Eftermiddags Session

Onboard kamera og videoPaul, Jens og jeg mødtes i Kikhavn for at få del i den lovende vejrudsigt, som nok mest af alt bød på en godt powered up Formula omgang, eller måske endda en slalom session med store sejl, man kunne jo håbe.

Der blev snakket og drukket kaffe, hygget og så langt om længe rigget op, det så godt ud til en 10’er og Formula. Da vi langt om længe var klar, ja så havde vinden lagt sig. Tiden blev fordrevet med at finde en god setup til Paul’s 10’er, og det lykkedes efter en del ændringer. Lige meget hjalp det, for vinden var der ikke, så vi måtte væbne os med tålmodighed og vente, ikke noget jeg er specielt god til.

Skyerne trak hen over os, det så til tider ud til at himlen skulle åbne sig, og give et brusebad fra oven, men vi slap. Vi slap dog ikke for at komme på vandet, heldigvis. Stille og roligt begyndte vinden at tiltage, og Jens og jeg riggede vores 11.7’ere til, mens Paul riggede sin 11’er til.

Da vi langt om længe var klar, ja så var der faktisk en hel del vind, en 11’er ville have været fin, måske endda sågar 10’eren, men den var jo lige rigget af, så stop overvejelserne, og se at komme afsted, det giver jo en erfaring at finde grænsen i udfordringerne. Udfordret det blev vi, det blæste rigtig godt, og det kombineret med fine bølger lige ind forfra på krydset, gav nogle fine flyve ture. At bruge 11.7’eren var egentlig ok, jeg synes godt jeg kunne kontrollere den, helt så enkelt var det dog ikke med valg af finne. Ikke fordi jeg ikke kunne sejle, men en lidt stivere og mere egnet finne til forholdene havde været at foretrække. Finnen var en anelse blød, men klart nok, den var også under pres, og jeg var overpowered og havde ret svært ved at lægge kraften ned i boardet så finnen kunne komme til at give det nødvendige afsæt og bedre hastighed. Som sagt nok ikke det mest ideelle valg til disse forhold, men den fungerede faktisk ok.

Med den noget kraftigere vind ude, valgte Paul at gå længere ind under land. Det viste sig at være et rigtig skidt valg, også på trods af Pauls gode lokalkendskab til området. I en jibe kom den frygtede lyd, BANG ! Øv for pokker, finnen gik på en sten, der burde ikke ligge sten lige der mente Paul, men det gjorde der uheldigvis. Finnen fik et ordenligt slag, og resulterede i at det bageste af finnekisten skal repareres. Umiddelbart ser det ud til at være yderst billigt sluppet, og valget om ikke at fortsætte var nok klogt, da der ej heller ser ud til at være trængt vand ind, pheeew.

I det hele taget var setuppen med en 11.7’er jo ikke optimal i forhold omkring de 8 m/s. Sjovt var det dog, og da vinden aftog en smule lidt senere, spillede det hele fint sammen.

Billedet til højre er et screenshot fra video som blev optaget. Jeg fik optaget en del video med onboard kamera, jeg skal dog lige have editeret det inden det bliver lagt op, men det ser spændende ud.

En dejlig dag, og efter lidt venten lykkedes det os at komme på vandet, godt nok efter at have rigget om fra 10.0 til 11.7 og en hel del snak og hygge. Jeg synes min setup fungerede godt, og jeg kunne håndtere det fint selvom jeg var godt powered up.

Vind max: 8,3 m/s
Vind av: 6,9 m/s
Vind retning: Vest
Board: Formula 162
Finne: VMG 83
Sejl: CR 11.7
Sejl trim: en cm mere ned end anbefalet, fobrlænger burde være på 33, men var sat til 35 og der var ca 1 cm mellemrum ved nedhalet
GPS max: 23,4
GPS distance: 11,6 nm
Gpx file: 110709_kikhavn.gpx

Leave a Reply

UA-26760889-1